• Vedligeholdelsesplanlægger - vil du være med til at sikre driftssikkerheden?

Hos Aalborg Portland har vi i mere end 135 år produceret cement til Danmark og resten af verden – en produktion, der stiller store krav til stabil drift, teknisk indsigt og et stærkt fokus på vedligehold.

Vi søger en Vedligeholdelsesplanlægger, der kan spille en central rolle i at sikre, at vores udstyr og anlæg kører optimalt, og at vedligeholdelsesarbejdet planlægges og koordineres med høj kvalitet og i tæt samarbejde med kolleger på tværs af organisationen. I denne rolle bliver du en vigtig del af vores fortsatte udviklingsrejse, hvor du er med til at styrke strukturer, optimere processer og bidrage til en moderne og professionel vedligeholdelsesorganisation.

Jobbet
Som vedligeholdelsesplanlægger har du ansvaret for at forberede vedligeholdelsesaktiviteter med materialer og ressourcer i overensstemmelse med virksomhedens standarder og lovgivning. Du bliver en central spiller i en forandringsproces, hvor vedligeholdelsesprocessen løbende skal optimeres.

 Du vil blive en del af et team på 4 planlæggere samt 3 øvrige medarbejdere og får direkte reference til vores Reliability Manager.

 Dine ansvarsområder vil bl.a. være at:

  • Planlægge vedligeholdelsesopgaver
  • Modne og afklare opgavens omfang i samarbejde med inspektører, supervisorer og håndværkere
  • Oprette og vedligeholde opgaver og stamdata i SAP
  • Have en central koordinerende rolle i forbindelse med vedligeholdelsesaktiviteter
  • Udforme tidsplaner for større vedligeholdelsesstop
  • Bidrage til rationelle løsninger på opgaver – med fokus på sikkerhed, økonomi og driftssikkerhed
  • Forebygge og mindske mangel på materialer og ressourcer

Din profil

Vi forestiller os, at du har:

  • Erfaring med planlægning af vedligehold, herunder materialer og tekniske løsninger
  • Erfaring med SAP (ikke et krav)
  • Håndværkerbaggrund, gerne mekanisk, eller en længere teknisk uddannelse
  • Erfaring fra den tunge industri med kendskab til fx gear, elmotorer, pumper og transportudstyr
  • Gode sproglige færdigheder i både dansk og engelsk

Vi er på udkig efter
En stærk holdspiller med evnen til at opbygge relationer og samarbejde konstruktivt med andre, og som har lysten og evnen til at udvikle vores processer i tæt samspil med teamet. Du trives i en selvstændig og synlig rolle i et frit og dynamisk arbejdsmiljø, hvor du tager ansvar og skaber fremdrift.

Vi tilbyder
Aalborg Portland er en uformel arbejdsplads med fokus på tæt samarbejde, vidensdeling og den frie dialog. Vi har en organisation præget af frihed under ansvar og fleksibilitet – og samtidig en ambitiøs og professionel kultur, hvor medarbejdernes faglige og personlige udvikling er i centrum.

Du bliver del af en afdeling, hvor du får rig mulighed for at påvirke og strømline vores daglige rutiner og processer. For de rette kandidater er der samtidig gode interne karrieremuligheder.

Sådan ansøger du
Lyder ovenstående interessant, så send os din ansøgning og dit CV via vores hjemmeside senest 31. december 2025. Vi afholder samtaler løbende og opfordrer derfor til, at du sender din ansøgning hurtigst muligt. Vi forbeholder os retten til at lukke rekrutteringen, når den rette kandidat er fundet.

Ansættelsesstart vil være hurtigst muligt. Yderligere oplysninger fås hos vores Reliability Manager, Henrik Larsen, på telefon +45 24 29 10 14.

Om Aalborg Portland
Aalborg Portland har hovedkontor i Aalborg, Danmark, og har været en del af Cementir Group siden 2004 – en international leverandør af cement og beton. Ud over aktiviteterne i Aalborg Portland A/S består Cementir Group af italienske virksomheder. Nordic & Baltic-regionen består af Aalborg Portland A/S og Unicon A/S.

Aalborg Portland A/S er en førende cementproducent i Norden og producerer både grå og hvid cement på fabrikken i Aalborg. Produkterne sælges i Danmark, USA og tilstødende lande. Unicon A/S er markedsleder i Norden inden for færdigblandet beton med produktion på 80 fabrikker i Danmark, Norge og Sverige. Stenbrudsarbejde og salg af tilslag foregår fra 15 steder i Danmark og Sverige.

Aalborg Portland, Nordic & Baltic Region beskæftiger i alt ca. 920 medarbejdere – heraf 770 i Danmark.

Aalborg Portland tilbyder lige muligheder for alle og har aktivt fokus på et arbejdsmiljø, der er fri for diskrimination, og hvor medarbejdere behandles med værdighed og respekt. Ansættelse baseres på kvalifikationer og kompetencer og er uafhængig af race, etnicitet, alder, køn, religion, seksuel orientering, handicap eller andre beskyttede karakteristika.

For yderligere information, se venligst vores hjemmeside: www.aalborgportland.dk

 

 
Ansøgningsfrist: 31-12-2025
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Hjemmeside: http://www.aalborgportland.dk


Send ansøgning