• Procesoperatør/specialarbejder

Er du til sværindustri og enorme maskiner? Og vil du være en del af et solidt team som holder vores årlige produktion på 2 mio. tons cement kørende? Så er det måske dig, vi søger til vores cementfabrik hvor det er afgørende, at produktionen forløber kontinuerlig og fejlfrit. Du vil få en bred vifte af udfordringer i et job, hvor løsning af uforudsete driftsproblemer er en del af hverdagen. Et job hvor to dage ikke er ens.

Vi søger netop nu med snarest mulig tiltrædelse en procesoperatør, industrioperatør, specialarbejder eller lignende, der skal indgå i et team af faglærte og ufaglærte kolleger, hvor teamwork med gensidig respekt, tillid og en åben dialog prioriteres højt i dagligdagen.

Om stillingen
De primære opgaver i stillingen bliver:

  • Drift læssemaskine
  • Føre tilsyn med procesanlæg og maskiner.
  • Fejlfinding på produktionsanlæg samt rapportering i SAP.
  • Prøveudtagning
  • Forefaldende arbejdsopgaver.

Om dig
Fagligt

  • Du har en uddannelse som procesoperatør, smed, elektriker eller har tilsvarende viden samt erfaring med drift af procesanlæg.
  • Du skal have kørekort til personbil og truckkort.
  • Du har et godt håndelag og en fleksibel indstilling.
  • Kendskab til SAP og Excel er en fordel, men ikke et krav.
  • Gode engelskkundskaber er en fordel men ikke et krav

Personligt

  • Som person er du både selvstændig og god til at samarbejde.
  • Du er samvittighedsfuld og altid parat til at give en hånd med, når det brænder på.
  • Du er mødestabil og fleksibel når det er nødvendigt.
  • Er en god kommunikator der foretrækker en åben dialog

 Vi tilbyder

Aalborg Portland er en ambitiøs og professionel arbejdsplads, der med sin høje faglighed løbende sætter fokus på medarbejdernes faglige og personlige udvikling gennem strukturerede udviklingssamtaler. For de rette kandidater er de interne karrieremuligheder ligeledes mange. Vi er en uformel arbejdsplads med fokus på tæt samarbejde, vidensdeling og den frie dialog. Hertil har vi et arbejdsmiljø, som er præget af frihed under ansvar og fleksibilitet.

Sådan ansøger du

Lyder ovenstående interessant, så tøv ikke med at sende os din ansøgning og dit CV via vores hjemmeside senest 13. februar 2026. Vi afholder samtaler løbende, hvorfor vi opfordrer til, at du sender din ansøgning hurtigst mulig. Vi forbeholder os retten til at lukke rekrutteringen, når den rette kandidat er fundet. Ansættelsesstart vil være hurtigst muligt. Yderligere oplysninger får du hos Shift Supervisor, Michael Møller på telefon +45 2429 1087.

Om Aalborg Portland

Aalborg Portland har hovedkontor i Aalborg, Danmark, og har været en del af Cementir Group siden 2004 - en international leverandør af cement og beton. Ud over aktiviteterne i Aalborg Portland A/S består Cementir Group af italienske virksomheder. Nordic & Baltic Regionen består af Aalborg Portland A/S og Unicon A/S. Aalborg Portland A/S er en førende cementproducent i Norden, og producerer både grå og hvid cement på fabrikken i Aalborg. Produkterne sælges i Danmark, USA og tilstødende lande. Unicon A/S er leverandør af færdigblandet beton og markedsleder i Norden. Produktionen foregår på 80 fabrikker i Danmark, Norge og Sverige. Stenbrudsarbejde og salg af tilslag (primært granit og grus) foregår fra 15 steder i Danmark og Sverige.

Aalborg Portland, Nordic og Baltic Region beskæftiger i alt 920 medarbejdere - heraf 770 i Danmark.

Aalborg Portland tilbyder lige muligheder for alle og har aktivt fokus på at fremme et arbejdsmiljø, der er fri for diskrimination, og hvor medarbejdere behandles med værdighed og respekt. I vores virksomhed er ansættelse baseret på den enkeltes fortjenester og kvalifikationer, som er direkte relateret til kompetencekrav i jobbet. Vi diskriminerer ikke nogen medarbejder eller jobansøger baseret på race, etnicitet, nationalitet, herkomst, genetiske oplysninger, statsborgerskab, religion, alder, køn, kønsidentitet/udtryk, seksuel orientering, graviditet, civilstand, handicap eller andre beskyttede karakteristika efter gældende love eller regler. Vi overholder disse principper i alle aspekter af ansættelse, herunder rekruttering, ansættelse, uddannelse, kompensation, forfremmelse og fordele.

For yderligere information om Aalborg Portland A/S, se venligst vores hjemmeside: www.aalborgportland.dk

 
Ansøgningsfrist: 13-02-2026
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Hjemmeside: http://www.aalborgportland.dk


Send ansøgning