• Vagtsmed hos Aalborg Portland A/S

Er du en alsidig smed der sætter en ære i, at produktionen er under kontrol og fungerer som ønsket, i en virksomhed med den førende position på det danske marked? Motiveres du samtidig af at være en del af et team, hvor selvstændighed, og det at kunne holde hovedet koldt er en forudsætning i arbejdet? Så er det måske dig, vi mangler, da vi netop nu søger vores kommende vagtsmed til produktionen ved Aalborg Portland.

Om Stillingen:
Jobbet som vagtsmed er meget alsidigt, hvor du kommer rundt på hele fabrikken. Du bliver en del af et team på et af vores 6 vagthold, med reference til driftslederen. Tilsammen skal I sikre stabil drift og høj produktkvalitet. Arbejdet foregår i 3-holdskift og 7 døgns kontinuerlig holddrift.

Som vagtsmed vil dine primære arbejdsopgaver blandt andet være:

  • Sikre optimal udførelse af produktionsprocesserne i ansvarsområdet.
  • Sikre registrering af fejlmeddelelser i SAP.
  • I samråd med kontrolrum og driftsleder, koordinere, prioritere og udbedre fejl.

Om dig:
Vi ser gerne, at du som person er en holdspiller og er villig til at yde en ekstra indsats, når behovet opstår. Samtidig forventes det, at du kan holde hovedet koldt og bevare overblikket i pressede situationer. Yderligere ser vi at du:

  • Trives i et dynamisk produktionsmiljø med en uformel omgangstone.
  • Er indstillet på skifteholdsarbejde, indbefattet arbejde hver 2. weekend.
  • Kan håndtere flere opgaver på én gang.
  • Er god til samarbejde og kommunikation.
  • Er nysgerrig.

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være smed, industritekniker, maskinarbejder eller lignende.

En forudsætning for at arbejde som vagtsmed på Aalborg Portland er:

  • Du har gå-på-mod og er nysgerrig på at lære.
  • Du har erfaring/kendskab til MS Office pakken.
  • Du har erfaring/kendskab til SAP

Vi tilbyder
Aalborg Portland er en ambitiøs og professionel arbejdsplads, der med sin høje faglighed løbende sætter fokus på medarbejdernes faglige og personlige udvikling gennem strukturerede udviklingssamtaler. For de rette kandidater er de interne karrieremuligheder ligeledes mange. Vi er en uformel arbejdsplads med fokus på tæt samarbejde, vidensdeling og den frie dialog. Hertil har vi et arbejdsmiljø, som er præget af frihed under ansvar og fleksibilitet.

Sådan ansøger du
Lyder ovenstående som noget for dig, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi kalder ind til samtale løbende og gør opmærksom på, at rekrutteringen lukkes, så snart den rette kandidat til stillingen er fundet.

For yderligere oplysninger om jobbet kan du kontakte Shift Superviser, Peter Sørensen på telefon +45 24 29 11 59.

Om Aalborg Portland A/S

Aalborg Portland er den eneste producent af cement i Danmark og en betydelig aktør på det internationale marked. Virksomheden blev grundlagt i 1889 og har hovedkontor i Aalborg, Danmark.
Siden 2004 har Aalborg Portland været en del af Cementir Group. Den nordiske og baltiske region af Cementir Group omfatter fire forretningsenheder, hvor Aalborg Portland A/S er den største, samt andre virksomheder inden for færdigblandet beton og stenmaterialer under Unicon A/S i Danmark, Unicon AS i Norge og AB Sydsten i Sverige.

Aalborg Portland er Europas største cementfabrik og driver syv ovnlinjer samt en unik havnefacilitet med direkte adgang til global logistik. Med råmaterialer placeret i umiddelbar nærhed og et distributionsnetværk på ni terminaler i Danmark og Nordeuropa, betjener Aalborg Portland kunder over hele Europa, med det primære marked i Skandinavien. Danmark er fortsat det stærkeste marked, hvor virksomheden har mere end 90% markedsandel. De har omkring 300 dedikerede medarbejdere.

Aalborg Portland er også førende inden for branchens grønne omstilling som ‘Part of the Solution’! Under projektnavnet ACCCSION planlægger virksomheden at bygge Danmarks største CO₂-fangstanlæg, som vil gøre Aalborg Portland CO₂-neutralt for egne emissioner. ACCCSION vil indfange og lagre 1,4 millioner tons CO₂ om året og muliggøre produktion af cementtyper med ultralav CO₂-udledning.

Aalborg Portland tilbyder lige muligheder for alle og har aktivt fokus på at fremme et arbejdsmiljø, der er fri for diskrimination, og hvor medarbejdere behandles med værdighed og respekt. I vores virksomhed er ansættelse baseret på den enkeltes fortjenester og kvalifikationer, som er direkte relateret til kompetencekrav i jobbet. Vi diskriminerer ikke nogen medarbejder eller jobansøger baseret på race, etnicitet, nationalitet, herkomst, genetiske oplysninger, statsborgerskab, religion, alder, køn, kønsidentitet/udtryk, seksuel orientering, graviditet, civilstand, handicap eller andre beskyttede karakteristika efter gældende love eller regler. Vi overholder disse principper i alle aspekter af ansættelse, herunder rekruttering, ansættelse, uddannelse, kompensation, forfremmelse og fordele.


For yderligere information om Aalborg Portland A/S, se venligst vores hjemmeside: www.aalborgportland.dk

 

 
Ansøgningsfrist: 08-10-2026
Tiltrædelse: Snarest muligt
Hjemmeside: http://www.aalborgportland.dk


Send ansøgning